Flexican Food
Flexican Food
< TILBAGE TIL BLOG  

Bliver vi alle flexitarer?

Power to the plants. Et paradigmeskifte er på vej. Det umulige er ved at ske. Vi vil spise mindre kød. Vi stopper dog ikke helt. Vi flytter os bare og kommer til at spise mere grønt. For kroppens, miljøets og klimaets skyld. Mange vil gerne gøre en forskel og være en del af forandringen. Mange bliver flexitarer. Men det er svært og kræver nye produkter og ny inspiration.

Food Trends 2018

Så er den her… Vi har netop udgivet vores bog ”Food Trends 2018”, som er vores bud på de største og mest betydningsfulde tendenser inden for fødevarer og drikkevarer lige nu. Bogen bygger på indsigter indsamlet via omfattende desk- og fieldresearch og er udtryk for det, der kan ændre adfærd. Vi har i alt identificeret 12 Food Trends for 2018. En af de vigtigste er ”Flexican Food”, som har fokus på det faktum, at vi spiser mindre kød og mere grønt.


Bliver vi så alle flexitarer?

Ja og nej. Et paradigmeskifte er på vej. Vi vil se flere vælge kødet fra et par gange om ugen – hvis ikke helt. Vi vil se, hvordan forbrugeren vil spise mindre kød til fordel for det grønne. Til gengæld forventer vi at se en udvikling, hvor flertallet ønsker kød af bedre kvalitet og mere bæredygtig produceret. Det stiller krav til fødevarer både i forhold til de producenter, som skal finde alternativer til kød, men især også til kødproducenter, som skal kunne matche forbrugernes stigende efterspørgsel efter bedre kvalitet.


Hvad er så alternativet?

Kødet har altid udgjort en central rolle på danskernes menu. Selvom vi i højere grad fjerner kødet fra tallerkenen, skal vi stadig kunne blive mætte. Det handler om share of stomach. Så hvad er alternativet til kødet på den klassiske Y-tallerken? Ifølge undersøgelser er det især bønner, linser, ærter og frø, også kaldet ”powerfood”, som kommer ind og vinder terræn. Men vi tror også på, at mælkeprodukter, fisk og æg i fremtiden vil få en større og vigtigere rolle i måltidet.

 

Alt med måde

Selvom Flexican Food trenden har fået en stor stemme i debatten og på de sociale medier, så er det ifølge analysehuset Nielsen endnu ”kun” 5% af danskerne, som faktisk lever flexitarisk dvs. med mindre og mindre kød i kosten. Og kun 2-3% som lever som vegetarer og veganere. Udviklingen er dog først lige begyndt. Det bliver spændende at se, hvordan fødevareproducenter og detailhandlen formår at tappe ind i trenden og komme med relevante bud på alternativer til kød.

Få et sneak peak på trenden Flexican Food her

 

Det handler om nydelse

Sideløbende med at vi tager stilling til, hvad vi spiser og fx vælger mindre kød, giver vi os også tid til at nyde det gode og forkæle os selv. I en travl tid opstår lysten til øjeblikke af nydelse med lækkerier af høj kvalitet. Vi søger nydelsen som en belønning og et break i forhold til dagligdagens trivialiteter og vanemad. Vi ønsker bedre i stedet for mere. Det gælder fx kød, fisk, mejeri, drikkevarer, mel og færdigretter, hvor forbrugerne ønsker bedre kvalitet. Dette betyder, at forbrugerne stiller større krav til alt fra smagen, til råvaren, oplevelsen, miljøet, dyrevelfærd osv. Vi ”craver” efter øjeblikke af nydelse eller ”Gastro Moments”, som vi kalder det. Der er i øvrigt en tendens, der peger i retning af, at mere økologi og convenience vil være med til at løfte salget i premium-segmentet.

 

En trend står sjældent alene

Vi plejer at sige, at man som minimum skal have fokus på to food trends for at bygge de stærkeste brands og de stærkeste koncepter. Det handler om at være dynamisk og tilpasse sit brand de trends, som giver størst mulig relevans for flest mulig forbrugere.

Er du blevet nysgerrig på, hvilke andre spændende trends bogen indeholder, eller ønsker du blot et generelt indblik i, hvad der rører sig i fødevarebranchen lige nu? Så kan du købe bogen her


Food Trends 2018

Vi garanterer en lang række inspirerende indsigter, interessante facts og et lækkert visuelt udtryk!

< TILBAGE TIL BLOG  

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV