NMIC ny logo
NMIC ny logo
< TILBAGE TIL BLOG  

Dynamiske brands skaber kundeværdi

Stærke brands mister deres berettigelse, hvis de ikke hele tiden udvikler sig og er dynamiske. Det kræver, at de tør se sig selv i nye perspektiver, for det er deri, at evnen til innovation ligger.

Verden ændrer sig hele tiden, og særligt forbrugernes adfærd er i konstant forandring. Denne virkelighed er man som brand nødt til at forholde sig til og udvikle sig med parallelt. Heri ligger evnen til at agere dynamisk og proaktivt, hvilket er nødvendigt, hvis man som brand vil skabe vedvarende værdi og relevans blandt forbrugerne.

”Vi tror på, at et brand i dag er nødt til at være dynamisk. Det skal udvikle sig og bevæge sig fremad med et ustoppeligt drive og ønske om at skabe værdi for mennesker, der hele tiden er i forandring. Det er derfor, vi hele tiden arbejder med at se brands fra nye perspektiver og indsætte dem i helt nye sammenhænge. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan skabe den nytænkning og innovation, der kræves, for at et brand kan blive ved med at levere den nødvendige værdi,” siger Kasper Kjærsgaard Jensen, Client Service Director hos Nørgård Mikkelsen, og han tilføjer:

”I dag er et brand en relation med kunden, og den relation er man som brand nødt til hele tiden at vedligeholde og forny gennem relevant innovation.”

 

Holistisk tilgang til innovation

Hvor innovation traditionelt set har handlet om at udvikle på selve produktet, så handler det i dag om at skabe værdi for kunderne i flere touch points. Der skabes derfor reel kundeværdi i det rette samspil mellem produkt, service, oplevelser og kommunikation – og altså ved at tænke innovation ind i alle brandets touch points, som forbrugerne mødes af. Med andre ord: en holistisk tilgang til innovation. Det er det, der gør et brand dynamisk og sikrer en langtidsholdbar relation med kunderne.

 

value.png

Man skal ændre perspektivet

Den holistiske tilgang til innovation er naturligvis også en del af den kreative proces hos Nørgård Mikkelsen. Her er kodeordet, at man hele tiden skal ændre perspektivet.

”For at kunne være innovative, er man som brand nødt til at ændre sit perspektiv. Det er helt afgørende,” siger Jakob Holme, Creative Director hos Nørgård Mikkelsen – og giver et eksempel:

”For at udvikle Bygmas forretning har vi flyttet fokus fra, at de bare er et byggemarked, til at betragte dem som en virksomhed, der sikrer professionelle håndværkere en mere effektiv arbejdsdag. Stadig samme brand, men set i et andet perspektiv, der åbner for innovationen og i sidste ende skaber meget mere værdi for kunderne.”

 

Less how – more wow

Når perspektivet er ændret, begynder innovationen, og det kræver stor nysgerrighed og de rigtige spørgsmål.

”Vi tror på innovation og nye perspektiver. Og vi tror på idéer, der begejstrer, rører og skaber wow. De idéer kommer vi kun frem til, hvis vi kommer ud af komfortzonen, hvis vi er nysgerrige og originale, hvis vi går nye veje, hvis vi lytter til andre og hvis vi evner at overraske både os selv og andre. Vores løsninger skal få kunderne til at sige wow,” siger Jakob Holme og slår fast:

”Hvis man som brand ikke er dynamisk, mister man sin berettigelse.”

 

< TILBAGE TIL BLOG  

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV