FÅ STYR PÅ DIN FORRETNING MED ET DASHBOARD
FÅ STYR PÅ DIN FORRETNING MED ET DASHBOARD
< TILBAGE TIL BLOG  

Få styr på din forretning med et dashboard

Dashboardet. Et værktøj, som flere og flere taler om – og er begyndt at anvende med succes. Men hvorfor er det nu lige, at dashboardet er så fantastisk? Og hvordan kan det styrke din forretning? Det vil vi afmystifcere i løbet af de næste 2 minutter og 37 sekunder. Sådan cirka.

Hvad er det nu, et dashboard er?

Hånden på hjertet. Vi marketingfolk er ret glade for engelske udtryk. Og der kommer flere og flere af dem ind i vores hverdagsparlør. Et af dem er ordet 'dashboard', som kan oversættes til 'instrumentbræt' – som vi kender det fra bilen. Instrumentbrættet er en fundamental komponent, som giver føreren en god indikator på, om alt er, som det skal være – eller om der er noget, der skal tages hånd om.

"Hvor meget benzin har jeg tilbage?", "kører jeg alligevel lidt for stærkt gennem den patruljerede skolevej?", "har jeg overhovedet nærlyset tændt?" – eller "har jeg glemt at lukke en dør et sted?".

Instrumentbrættet hjælper os med at besvare disse spørgsmål. Det giver os det helt forkromede overblik over, hvordan bilen har det – ligeså vel som det ofte også belyser vores kompetenceniveau (eller mangel på samme) som førere.

Mens instrumentbrættet hjælper os (og andre) med at overleve i trafikken samt at komme sikkert frem til vores destination, optager dashboardet en tilsvarende funktion i den digitale sfære. Det hjælper os, og vores virksomhed, med at sikre, at vi performer, som vi skal. Det besvarer spørgsmål som:

Hvor meget omsætter vi for dagligt i vores webshop? Hvor mange besøgende konverterer vi? Hvor lang tid spenderer besøgende på vores website? Hvor mange af dem kommer fra Facebook eller e-mail? Går alt den rigtige vej?

Et dashboard samler alle disse spørgsmål ét sted og giver dig svarene i et visuelt og let tilgængeligt real-time overblik. Det lader dig monitorere, om du er på rette vej - om der skal fyldes mere benzin på din SoMe-indsats, eller om dine konverteringspunkter på websitet er i det rigtige gear.

Hvordan du reagerer på, hvad dit dashboard fortælller dig, definerer selvfølgelig, om du er en god fører eller ej. Men det er en længere snak.

 

Touché. Hvad nu?

Der findes flere gratis online softwareudbydere, som du let kan tage hul på. Det er nogenlunde intuitivt. Som regel starter man med et blankt kanvas, som man selv kan fylde widgets på. Widgets er, kort sagt, små grafer/figurer som viser dig de ting, du gerne vil måle.

Fx kan du starte med at sætte én widget op, der fortæller dig, hvor meget du omsætter for i din webshop (hvis du har sådan én). Dernæst kunne det måske være sjovt at se, hvordan besøgende finder ind til dit website; kommer de fra søgninger, social, e-mail – eller direkte trafik? Du kunne også tilføje en widget, der fortæller dig, hvilke undersider der er mest populære på dit website. Og så fremdeles. Du kan se et eksempel på, hvordan et dashboard kunne se ud, her.

Den vigtigste disciplin ved udarbejdelsen af et dashboard er at finde frem til, hvad du gerne vil måle på. Det nytter ikke meget, at du blot sidder og monitorerer, hvor mange besøgende der er på dit website. Det handler om, at belyse de tal der fortæller dig, om netop din virksomhed performer, som den skal. Tal du kan reagere på – og justere din indsats efter. 

 

Hvordan kommer jeg i gang?

Til hands-on brugerne, kan vi anbefale at tage et kig på gratis platforme som Cyfe og GeckoBoard, mens Klipfolio også tilbyder en glimrende dashboard løsning.

Dashboardet er ikke en uendeligt dyb tallerken. Det er et effektivt og solidt værktøj, som taler ind i ideologien om, at dataindsigter bør være fundamentet i enhver forretning. Hvis du evner at bruge data rigtigt og formår at inkorporere det i dit strategiske beslutningsgrundlag, er du i hvert fald på vej mod den helt rigtige destination. 

Og hvis du vil vide mere om, hvordan vi arbejder med dashboards hos Nørgård Mikkelsen eller hvordan du kommer i gang med det, så ring til os så finder vi den rigtige løsning til dig!

< TILBAGE TIL BLOG  

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV