KAN MAN SÆLGE FISKESUPPE PÅ FESTIVAL?
KAN MAN SÆLGE FISKESUPPE PÅ FESTIVAL?
< TILBAGE TIL BLOG  

Kan man sælge fiskesuppe på festival?

Vi har været rundt på nogle af sommerens festivaller for at se, hvad der rører sig på madscenen – og for at blive lidt klogere på, om det virkelig kan passe, at man kun lever af makrel og dåseøl, når man er på festival i en uge? Vi blev klogere – og helt vildt inspirerede af de mange forskellige madkoncepter, der fik de mere eller mindre tømmermændsramte festivalgæster til at stå i lange køer for at få det daglige food-fix.

Fra fest til køkkenfest

Særligt ét koncept på årets Roskilde Festival imponerede os: Konceptet FoodJam, som Madkulturen står bag. Her kan festivalgæsterne for den nette sum af 65 kr. komme ind i FoodJam-teltet, et telt forvandlet til et køkken, og tilberede mad af friske økologiske grøntsager og fisk. Man må tilberede al det mad, man vil og kan nå inden for 1 time, hvorefter næste hold så rykker ind.

Vi tog en snak med Simon Philipsen, som er ansvarlig i FoodJam-teltet, om konceptet – og om hvem, der benytter sig af det:  

”Vi har mange forskellige gæster i teltet. Alt lige fra 15-16-årige, som aldrig har set en fennikel før til professionelle kokke, som har planlagt en 3-retters menu hjemmefra. Der er generelt stor mangfoldighed her i FoodJam-teltet”, lyder det fra FoodJammeren.

 

Kan fiskesuppe være tømmermændsmad?

Udover FoodJam-teltet havde Madkulturen også en utroligt spændende FoodJam pop-up. Her kunne man få en frisklavet fiskesuppe, varmet over bål og toppe den med forskellige friske urter og grøntsager (snit selv) til en 20’er. Og det bedste af det hele: Fiskesuppen blev lavet på de fiskeben, som var til overs fra den fisk, der blev tilberedt i FoodJam-teltet – der har du lige et stop-madspilds-perspektiv til at toppe det geniale koncept med.

Men kan det så overhovedet lade sig gøre at sælge fiskesuppe til bagstive unge mennesker? 

Hør Jakob Ørstrup fra Madkulturens svar på det her:

 

Men hvad siger de rigtige dommere egentlig til konceptet?

Hør festivalgæsternes dom over FoodJam her:

 

Foodjam remmer foodtrenden

Grunden til, vi synes, FoodJam er så interessant er, at det favner flere af år 2017’s store food trends:

• Hood Food, som handler om at mad skal give mening, at man vil gerne vide, hvor maden kommer fra, og man kommer tættere på det lokale.

• Flexican Foods, som handler om at flere og flere danskere fravælger kød én eller flere dage om ugen – ligesom vi så det i FoodJam-teltet, hvor der ikke var kød, kun fisk.

• Think Twize – her er fiskesuppen med fiskebensresterne spot on. Det handler nemlig om, at være mere bevidst om miljøhensyn og bekæmpe madspild.

• Morganic – økologi bliver stadigt større og større. Snart mainstream. Derfor var det jo en selvfølgelighed i FoodJam-teltet, at alle råvarer var økologiske.

 

Du kan læse meget mere om de 4 trends – og alle de andre store food trends i vores Food Trend bog 2017. Hent den her, så modtager du en PDF-udgave af bogen med det samme.

< TILBAGE TIL BLOG  

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV