uge_11_Sunset_Mob_Hero.jpg
uge_11_Sunset_Tablet_Hero.jpg
< TILBAGE TIL BLOG  

Vi udvider samarbejdet med Sunset Boulevard

Sunset Boulevard valgte sidste år Nørgård Mikkelsen som sit nye bureau. I første omgang blev de digitale indsatser styret af Sunset Boulevard selv, men fra januar i år har man bedt bureauet om også at overtage styringen af denne del.

Det stærke brand: En sammenhængende værdioplevelse

Marketingindsatsen for Sunset Boulevard er koncentreret på få og meget målrettede kanaler. At vi nu også varetager alle de digitale indsatser, ser vi som en kolossal styrke ift at sikre en stærk sammenhæng mellem off- og online tiltag for vores kunde. De digitale medier er ikke alene med til at styrke brandet, men helt afgørende for den vigtige dialog med Sunset Boulevards gæster og dermed for den fortsatte succes med at skabe trafik til restauranterne.

En sidegevinst, både for kunden og for os, er, at også det produktionsmæssige flow bliver styrket og nemmere for alle at håndtere, når alle indsatser er koncentreret på ét sted. Og det skal ingen hemmelighed være, at vi er meget begejstrede for det udvidede samarbejde.

Bureauets kontaktchef Thomas Aadal siger: ”Et stærkt, dynamisk brand kræver en sammenhængende værdioplevelse hele vejen fra produktet til marketingindsatsen. I det år, vi har arbejdet med Sunset Boulevard, har vi fået ekstrem stor indsigt i deres forretning. At off- og online indsatserne nu smelter sammen i fuldt integrerede kampagner betyder simpelthen, at vi leverer endnu stærkere løsninger – og det er vi selvfølgelig rigtig glade for.”

Andre kunder end Sunset Boulevard har også valgt at samle off- og online indsatserne på bureauet, heriblandt Knorr, Kohberg og Linie Aquavit.

< TILBAGE TIL BLOG  

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV